mandag den 1. november 2010

Landbrugets udvikling og forandring i perioden

I 1880´erne fik andelsmejeriet indpas i det danske mejerisystem, og det blev hurtigt den mest dominerende mejeriform. Selvejendebønder gik sammen for at investere i et andelsmejeri, som de enten dannede fra bunden eller overtog fra herregårdene. Før andelsmejerierne blev dannet havde bønderne meget dårlige vilkår - mejeriprodukterne blev opkøbt af leverandører, og herregårdene snød dem for den rigtige pris, så bønderne blev altså underbetalt. Andelsmejerierne medførte at produktionen af mælk, smør mm. gik hurtigere, og der kunne ligeledes produceres mere. Dette medførte at landbrugets eksport steg.
Andelsbevægelsen fandt sted samtidig med at teknologien udviklede sig, der blev lavet maskiner - hvilket betød at produktion ville gå hurtigere, da produkterne ikke længere skulle laves i hånden. En af maskinerne som blev opfundet var centrifugen, som er en maskine der adskiller væsker - dette gjorde at det var muligt at lave gode og billigere produkter, smør blev meget eftertrægtet i udlandet, hvor konkurrence ellers var hård. Andelsbevægelsen spredte sig til andre dele af landbruget f.eks. slagterier. I 1900-tallet var der mere end 1000 forskellige andelsmejerier i Dk.
Kilden "Kontrakt for Hjedding Andelsmejeri 1882" handler om Hjedding Andelsmejeri som betegnes som det første i Danmark, det blev grundlagt i Vestjylland i 1882.
Kilden er en førstehåndskilde, det er en kontrakt som omhandler de regler der er for andelsmejerier. Det er en førstehåndskilde da den ikke er ændret siden den blev skrevet, og blev lavet ved stiftelsen af andelsbevægelsen og er dermed meget troværdig. Reglerne i kontrakten sikre vilkårene for landmændene og mejeriprodukternes kvalitet. Kilden benyttes som en beretning, til at fortælle hvordan kontrakten sikre landmændene gode vilkår. F.eks. står der at alle er forpligtet til at levere al den mælk de malker til mejeriet, bortset fra hvad man selv bruger i hjemmet. Og hvordan de skal fodre og passe deres køer korrekt. Hvis landmændene gør som kontrakten siger, vil de selv få glæde af det. De tre vigtigeste principper indenfor andelsmejerierne ses nedenfor:
- Samme afregning til alle andelshavere. Lige meget hvor meget mælk man producere, så får man samme pris pr. kande mælk.
- Stemmelighed. Alle har 1 stemme, lige gyldigt hvor stort ens mejeri er.
- Solidarisk ansvar. Alle interessenter garanterer med hele deres ejendom i andelsmejeriet.
Link til kilden


Andelsmejeri i Godthåb 1888:
Af Trine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar