fredag den 26. november 2010

Målet er fuldt - af Louis Pio

Louis Pio (1841-1894) var en socialistisk dansk pioner der samlede de danske arbejdere under en arbejderbevægelse. Han var optagede af de franske tanker om revoution og bedre vilkår for arbejderne. Han stod også bag den første arbejderavis: Socialisten. 


Louis Pio indkaldte den 2. maj 1872 til et møde for arbejdere søndag den 5. maj på Københavns Nørre Fælled. Indkaldelsen blev ledsaget af hans artiklen: Målet er fuldt. Mødet blev holdt på baggrund af overensstemmelser mellem murerne og deres arbejdsgivere. Kilden er samtidig og dermed en primær kilde. Dette kan ses på baggrund af at artiklen blev bragt den 2. maj og opfordrer allerede til oprør den 5. maj så dermed er det en samtidig artikel der går ud til alle arbejdere i det danske samfund.


I Socialisten den 2. maj (nr. 26) blev artiklen: Målet er fuldt, bragt med henblik på at opfordre arbejderne om at stå sammen. Dette kom sig af at: modstander, redaktør C. Ploug opfordrer til at murermestrene skal sulte deres svende ud, for at håndværkere og arbejdere ikke skal få mod til at forsøge at forbedre deres kår. Som modsvar kom artiklen så med citater som fx.: " Skal vi da som lam lade os føre til kapitalens slagtebænk, skal vi tåle at vores fjender måske for flere år standser hvor fremgang NEJ, det kan Københavns arbejdere ikke være bekendt!" Af dette citat kan man se hvor farvet artiklen er, alle opråbene er farvet af en stærk socialistisk tankegang der opmuntrer til oprør mod kapitalen.   


Kilden er præget af  Marx ideer om at arbejderne skal stå sammen mod kapitalismen. Den får arbejderklassen til at sætte sig i opposition til den styrende magt.
Kilden kan bruges som levn og beretning ved at kunne fortælle om tiden - 1872 - eller fortælle om arbejdernes forhold og den kamp der blev udspillet.

- Emilie, Kathrine og Pernille


tirsdag den 16. november 2010

Spørgsmål til arbejdernes boligforhold

1) Redegør ud fra Lektien for årsagerne til de dårlige boligforhold i København: 
http://www.pladstilosalle.dk/frabaggrd/bolig2/index.html


De dårlige boligforhold blev forårsaget af industrialiseringen og udviklingen fra by til land. Der kom en voksende arbejderklasse, der alle skulle bo tæt på deres arbejdsplads. Derfor var der stor mangel på lejlighederne i indre by! 
Indbyggertallet steg markant i løbet af 1800-tallet og folk boede meget tæt på meget lidt plads. 
Bygningerne var ikke lavet til at rumme så mange mennesker, så folk indlogerede sig i fugtige kælderrum og kolde loftrum. Der var ikke anlagt i København, hvilket resulterede i, at befolkningen levede i en stank af affald fra både køkken og toilet. Affald og ekskrementer flød i rendestenene, hvilket gjorde byen til et usundt sted at færdes. 


2) Undersøg ved hjælp af nedenstående link og den vedlagte kilde Byggelovgivningen fra 1869 hvordan der fra officiel side blev forsøgt at forbedre boligforholdene for arbejderne: 
http://brumleby.dk/frontpage.php?oldthem=231&pageld=231


Den vedlagte kilde Byggelovgivningen er en masse paragraffer der skal sørge for at boligforholdene for arbejderne gøres bedre. Der er bl.a. fokus på at der skal være mere plads, lys og luft. Der kommer strikse regler om hvor store boligerne skal være og paragrafferne gør det umuligt at bygningerne bliver overbefolkede. Eksempelvis er det nu ikke tilladt at bruge kældre til beboelse med mindre der er vinduer så der er tilstrækkeligt med lys og luft. 


3) Vurder konsekvenserne af de forbedrede boligforhold: 


Arbejdernes boligforhold bliver meget bedre. Der bliver lavet kloakering i KBH, hvilket forøger levestandarden væsentligt. Byggelovgivningen sætter strenge regler for den enkelte bygning og gør livet ikke nær så trængt for det enkelte individ.    

fredag den 12. november 2010

Arbejdernes boligforhold

Slum og elendighed i midten af byen - Det var en følge af industrialiseringen og urbanisering!
Peder Madsens Gang var ingen undtagelse. Den centralt placerede gade var snæver, uhygiejnisk og skummel.
Peder Madsens Gang lå optil det finere Kongens Nytorv og stod derfor som en torn i øjet i det københavnske by liv.  
I 1840'erne begyndte man at udtrykke sin utilfredshed over gaderne. Der blev lagt planer for ændringer af gangen og store forandringer for alle de slidte gader. Men først i 1870'erne begyndte planerne at tage fart. I 1872 fik bankmanden C.F. Tietgen opgaven, der bestod af at omforme gaderne.
Byggeprojektet gik stærkt og allerede i midten af 1870'erne var der ikke en eneste mursten tilbage af den oprindelige Peder Madsens Gang.
De skumle gader var pludselig blevet lyse og åbne og var nu en del af det pænere København.


Vi kan se på plantegning B at gaden skal udvides markant og bliver næsten 4 gange så bred:

For at planen kan blive en realitet må huse nedlægges og gaden i det taget bredes ud. Dette vil gøre København fri for at være en middelalderby, med gaden der ligger som en sort plet med sygdomme, prostitution, og et vildt natteliv.
København kom ved denne forandring et skridt nærmere den morderne industriby vi kender i dag.


- Kathrine, Trine & Pernille

mandag den 1. november 2010

Landbrugets udvikling og forandring i perioden

I 1880´erne fik andelsmejeriet indpas i det danske mejerisystem, og det blev hurtigt den mest dominerende mejeriform. Selvejendebønder gik sammen for at investere i et andelsmejeri, som de enten dannede fra bunden eller overtog fra herregårdene. Før andelsmejerierne blev dannet havde bønderne meget dårlige vilkår - mejeriprodukterne blev opkøbt af leverandører, og herregårdene snød dem for den rigtige pris, så bønderne blev altså underbetalt. Andelsmejerierne medførte at produktionen af mælk, smør mm. gik hurtigere, og der kunne ligeledes produceres mere. Dette medførte at landbrugets eksport steg.
Andelsbevægelsen fandt sted samtidig med at teknologien udviklede sig, der blev lavet maskiner - hvilket betød at produktion ville gå hurtigere, da produkterne ikke længere skulle laves i hånden. En af maskinerne som blev opfundet var centrifugen, som er en maskine der adskiller væsker - dette gjorde at det var muligt at lave gode og billigere produkter, smør blev meget eftertrægtet i udlandet, hvor konkurrence ellers var hård. Andelsbevægelsen spredte sig til andre dele af landbruget f.eks. slagterier. I 1900-tallet var der mere end 1000 forskellige andelsmejerier i Dk.
Kilden "Kontrakt for Hjedding Andelsmejeri 1882" handler om Hjedding Andelsmejeri som betegnes som det første i Danmark, det blev grundlagt i Vestjylland i 1882.
Kilden er en førstehåndskilde, det er en kontrakt som omhandler de regler der er for andelsmejerier. Det er en førstehåndskilde da den ikke er ændret siden den blev skrevet, og blev lavet ved stiftelsen af andelsbevægelsen og er dermed meget troværdig. Reglerne i kontrakten sikre vilkårene for landmændene og mejeriprodukternes kvalitet. Kilden benyttes som en beretning, til at fortælle hvordan kontrakten sikre landmændene gode vilkår. F.eks. står der at alle er forpligtet til at levere al den mælk de malker til mejeriet, bortset fra hvad man selv bruger i hjemmet. Og hvordan de skal fodre og passe deres køer korrekt. Hvis landmændene gør som kontrakten siger, vil de selv få glæde af det. De tre vigtigeste principper indenfor andelsmejerierne ses nedenfor:
- Samme afregning til alle andelshavere. Lige meget hvor meget mælk man producere, så får man samme pris pr. kande mælk.
- Stemmelighed. Alle har 1 stemme, lige gyldigt hvor stort ens mejeri er.
- Solidarisk ansvar. Alle interessenter garanterer med hele deres ejendom i andelsmejeriet.
Link til kilden


Andelsmejeri i Godthåb 1888:
Af Trine