Arbejdernes arbejdsvilkår

I forbindelse med industrialiseringen skete der en urbanisering, hvilket vil sige, at mange mennesker flyttede fra landet til byen for at få arbejde på fabrikkerne.
Før den industrielle udvikling var det almindeligt at tjenestepigerne boede hos deres herskab, karlene på gårdene og arbejderne hos sin mester. Men da industrialiseringen tog fart flyttede arbejderen efterhånden ud af arbejdergiverens husstand, og det dannede basis for spekulationsbyggeri og ringe boligforhold til følge. Boligmanglerne i byerne var derfor store.
I og med at de mange nye fabrikker opstod, var billig arbejdskraft efterspurgt og befolkningen ville selvfølgelig bosætte sig der, hvor de havde mulighed for de højeste lønninger. Vandringerne startede i midten af 1840’erne, men tog først rigtig fart mellem 1860 og 1870. I 1870 omfattede bybefolkningen 25 % af landets samlede befolkning, og ved folketællingen i 1901 var dette tal steget til 40 %.
Arbejdernes arbejdsvilkår var under industrialiseringen ringe. Mange måtte arbejde helt fra solopgang til solenedgang og fik en ekstremt ringe løn.


Vi vil analysere tre kilder fra perioden for at få en forståelse for hvordan ardejdernes forhold var under industrialiseringen. I et læserbrev i socialisten beskriver en arbejder bl.a. hvordan lønnen er så lav, at der næsten ikke er til det ugentlige madforbrug. En kvinde fortæller hendes historie og fortæller her hvordan arbejdet på landet var opslidende og næsten umenneskeligt, men da familien flyttede til byen var fabriksarbejdet en leg til sammenligning. Den tredje kilde er en tabel, der kan give os god fakta om arbejdenes arbejdstid gennem årene. Til sidst vil vi sammenholde de tre kilder og det vil give os et billede af arbejdernes vilkår i perioden.


- Skrevet af Kathrine

Kilden: En kvinde fortæller i 1927
Kilden beskriver hendes forældres arbejde i 1856-1868. Familien flyttede til landet fra storbyen for at finde arbejde. Dette blev en tragedie for familien. Det var en trist tilværelse for arbejderne på landet, farens arbejde bestod i at væve hele dagen. Dagen begyndte så snart solen stod op og han arbejde hårdt helt til den gik ned.

Morens arbejdsdag gik med at passe hus og have, høns og ged og derudover hjalp hun faren med vævningen.

Der var få lyspunkter i deres liv, som når gårdsfolkene besøgte familien og skulle have vævet, så kom de med godbidder som flæsk, ost og smør.

I 1868 beslutter familien at flytte til Horsens, hvor der blev bygget fabrikker. Her kunne faren få arbejde, og havde nu kun en arbejdsdag fra 6-morgen til 6-aften og med 1½ times pause. Arbejdet på fabrikken blev beskrevet som en børneleg i forhold til det hårde slid på landet.

Afsenderen er en datter af en normal 1800-tals familie.

Hun fortæller først sin historie i 1927 dvs. ca. 60 år efter. Da kilden ikke er samtidig kan detaljer være gået tabt gennem årene.

Formålet med kilden er at fortælle sandheden om arbejdernes vilkår både på landet men også i byerne på fabrikkerne.

Kilden er en 1. håndskilde da det er datteren i familien der fortæller deres historie og hun har derfor selv været vidne til begivenhedernes gang.

Kilden kan bruges som et levn da den er meget tendentiøs. Vi får kun historien fra hendes synsvinkel og ikke fra fx. arbejdsgivere og ledere.

Vi kan stadig godt bruge kilden til at tegne et billede af arbejdsvilkårene gennem industrialiseringen.    

Kilde: Den årlige arbejdstid for maskinarbejdere hos J.G.A. Eickhoff 

Periode	Normaltimer	Overarbejdstimer	Søndagstimer	Arbejdstimer i alt
1850'erne	3208	157	384	3749
1860'erne	3182	166	390	3738
1870-73	3211	32	392	3635
1880'erne	3012	77	74	3163
1890'erne	2963	62	46	3071
1900-1906	2886	35	15	2901

Kilden er en tabel over arbejdstiden for maskinarbejdere på et år. Den viser et drastisk fald fra 1850´erne til begyndelsen af 1900-tallet. Tabellen viser at arbejderne arbejdede alle ugens dage og havde en masse overarbejde. I 1870 sluttede kornsalgsperioden, dette gjorde at Danmark nu havde fået konkurrenter til deres kornsalg. Dette medførte at flere mennesker flyttede til byerne, og fik arbejde på fabrikkerne - hermed kunne fabrikkerne presse lønnen i bund og tvinge dem til at arbejde længere. I tabellen kan vi se at fra 1870-73 topper normal -og søndagstimerne for maskinarbejderne. Forholdende blev i det store hele markant forbedrede fra 1850 til starten af 1900-tallet, arbejdstimerne i alt faldt fra 3749 til 2901 dvs. med lidt mere end 800 timer, så vi kan altså se at der er en stor forbedrelse på arbejdernes vilkår.   

Trykkemaskine fra firmaet J.G.A Eickhoff:

- Trine, Kathrine og Pernille  

Kilde: 28. oktober 1871: Læserbrev i Socialisten
En arbejder beskriver d. 28. oktober 1871 i et læserbrev i ”Socialisten” om arbejdernes vilkår.
Socialisten var Danmarks første arbejderavis. Arbejderen beskriver bl.a. hvordan en mand der råder over 20 mark om ugen til fødevarer, er kommet til at tage for 28 mark. Arbejderen sætter spørgsmålstegn ved om han så skulle sulte ugen efter. Der bliver beskrevet at hvis arbejderne beder om løn for arbejde om søndagen, får de sparket.
Modtagerne er læserne af ”Socialisten”. Arbejderen prøver at opfordre dem til at holde hovedet højt og tro på at de går bedre tider i møde. Han holder arbejdernes gejst oppe ved at sige at andre faktisk har det endnu værre. Kilden er meget tendentiøs, fordi vi kun hører arbejdsforholdene fra en arbejder selv. Det er både en 1. og 2. håndskilde. Arbejderen har selv oplevet nogle af hændelserne, mens andre er blevet fortalt til ham. Vi kan derfor bruge den som et levn, da vi kan få et indblik i arbejdernes vilkår. Den er derfor ikke så troværdig, men god til at give os en forståelse af hvordan det var at være arbejder under industrialiseringen.


I læserbrevet fra Socialisten gives der et klart billede af, hvor hårdt det har været at arbejde på fabrikkerne i perioden. Året 1871, er kun et år efter kornsalgsperioden, hvor en masse folk flyttede fra landet til byerne for at finde arbejde. Som vi kan se på tabellen er årene 1870-73 også de hårdeste mht. arbejdstimer. Det er i disse år, at herrerne på fabrikkerne kan tillade sig at kræve mere af arbejderne, da der er så stor en tilstrømning af mennesker til byerne. Det betyder flere arbejdstimer og lavere lønninger. Læserbrevet bliver altså skrevet i den sværeste tid for arbejderne, og det som sagt formålet at holde humøret højt. Kilden er god da den er samtidig, og der er derfor ikke noget der kan være gået tabt gennem årene. Alle informationer og historier er nybagte og det giver os en troværdig kilde. Men vi skal selvfølgelig huske på at det både er en 1.- og 2. håndskilde da arbejderen ikke har oplevet det hele selv. Derfor kan vi ikke helt stole på at det er sandheden vi får fortalt. Der kan være pyntet på historien fra mund til mund, så man skal huske at stille sig kritisk overfor sådan en kilde.
Kilden, hvor kvinden fortæller mange år efter hændelserne har fundet sted (1927), er også svær at stole 100% på. Efter så mange år kan hun have glemt lidt af sandheden og fortælle historien sådan nogenlunde. Kilden er godt nok en 1. håndskilde så vi kan være sikre på at det er nogle hændelsesforløb, som hun selv har været en del af. Igen er det bare vigtigt at vi forholder os kritiske til en kilde der ikke er skrevet samtidig med perioden.
Både læserbrevet og kvindes historie kan bruges som levn, da de er meget tendentiøse og derfor ikke helt troværdige. Vi kan ikke helt få et ordentligt billede af arbejdernes forhold, da vi kun hører det fra arbejdernes synsvinkel. Det kunne være super interessant at høre historien fra herrernes side og på den måde sammenholde kilderne. Dog giver det os en forståelse for, hvordan arbejderne har haft det under industrialiseringen.


- Skrevet af Kathrine