Toblokssytemet

Efter systemskiftet i 1901 opstod der et toblokssystem, der netop afspejlede de nye skillelinjer i befolkningen: på den ene side fandtes landarbejderne, husmændene og byarbejderne og på den anden side de velstillede i by og på land. På den ene side af denne skillelinje stod Højre, der senere skiftede navn til Konservative Folkeparti, fordi partiet accepterede den lige og almindelige valgret og parlamentartismen. Venstre flyttede langsomt over mod Højre, da dets venstrefløj havde dannet deres eget parti, Det Radikale Venstre, i protest modmilitærudgifter. Ude på venstrefløjen kom som følge af industrialiseringen Socialdemokratiet frem for fuld kraft. Toblokssystemet bestod således af Højre og Venstre og på den anden side Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne.

Reelt set lå socialdemokrater og radikale ret langt fra hinanden, idet De Radikale ønskede at bevare det markedsøkonomiske system, mens Socialdemokraterne arbejdede for et fælles socialistisk samfund med fælleseje af produktionsmidlerne. Til trods for deres forskellige ønsker, kunne de enes om reformer, og en ny alliance var ved at dannes.

Den demokratiske ændring af Grundloven blev gennemført under radikal ledelse, da Det Radikale Venstre dannede regering i 1909-10 og igen fra 1913-20.

En ny grundlov belv gennemført i 1915, hvor de største ændringer var, at den priviligerede valgret til Landstinget blev afskaffet, og at nye grupper fik valgret - kvinder og tjenestefolk. Valgretsalderen blev sat ned og yderligere blev det bestemt, at partierne skulle være ligeligt repræsenteret, dvs. forholdstalvalg. Til slut blev det besluttet, at Grundloven skulle gøres meget svær at ændre. I denne reform kan man tale om et kompromis, da Højre måtte bøje sig og gå med til at afskaffe den priviligerede valgret i Landstinget! Dog kom der Højre noget til gode, da der i 1920 blev indført en udjævningsordning med tillægsmandater, hvilket resultarede i, at det nye Konservative Folkeparti fik en stærkere position i Folketinget.

Med den nye grundlov fulgte også, at valgdeltagelsen steg til ca. 80 %, hvilket styrkede parlamentarismen, hvor den forsamling, der skulle afgøre, hvilken regering der blev udnævnt, hvilede på en så bred vælgerbasis.

Valgdeltagelsen var nu steget, partierne var blevet fastere organiseret og de repræsenterede mere entydigt hver sin befolkningsgruppe. Man kan således sige, at demokratiet nu var realiseret.


- Skrevet af Emilie