Grundloven blev dannet i 1849 på baggrund af Treårskrigen. Besættelsen af Danmark styrkede befolkningens sammenhold om et demokrati. Befolkningen og politikerne havde et ønske om at ændre Grundloven.Grundloven er Danmarks forfatning, dvs. det er den liv som beskriver reglerne for samfundet. Grundloven beskriver blandt andet den enkelte borgers rettigheder, f.eks. at vi har ytringsfrihed.
Grundloven var bygget over magtfordelingsprincipper, dvs. at den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt skulle være adskilt. Folketinget har den lovgivende magt, det er dem som vedtager lover i Danmark. Kongen har den udøvende magt, men i praksis er det regeringen som har denne. Det er dem som sørger for at lovene bliver til en realitit, men loven har dog kun værdi hvis Kongen eller en minister underskriver den. Domstolene har den dømmende magt, domstolene dømmer, om lovene overholdes. De tre magtprincipper blev begyndelsen på et demokratisk styre, selvom der dog kun var 14 procent af befolkningen som havde stemmeret. Det var de kloge og dem med en ok indkost. Udover at sige hvordan demokratiet skulle fungere, indeholdt Grundloven også de borgerlige og politiske rettigheder. Dette skete ved at man havde to Tinge, Landstinget og Folketinget. I Landstinget skulle man være over 40 år og have en god indtægt for at blive valgt - det var altså godsejere som dominerede Landstinget, hvor at bønderne dominerede Folketinget. Derfor blev Landstinget til en konservativ garanti, alle love skulle vedtages både i Folketinget og i Landstinget. I de følgende år var der et konservativt flertal i Landstinger. Dette medførte et problem, da der ikke var nogen regler for, hvordan konflikterne mellem Landstinget og Folketinget skulle løses. Dette resulterede i en forfatningskamp mellem Højre og Venstre, og pga. den store forskel mellem godsejerne og bønderne - resulterede det i at de ikke kunne samarbejde.
Af Trine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar